Noget skal der gøres, ellers skal der spares eller skatterne fortsat stige. Samfundet har også andre prioriteter, f.eks. forsvaret og klimaområdet. Dertil kommer stigende udfordringer med at finde kapacitet og medarbejdere i det offentlige system.

Derfor skal der tænkes smartere, effektiviseres for at gøre det billigere, og tænkes digitalt.

Smartere og digitalt
Optimering og gentænkning af processer kan være en del af løsningen. Faggrænser kan udfordres, og ressourcerne bør bruges bedst muligt i forhold til borgeren. Sygeplejersken kan f.eks. hjælpe lægen med at være tovholder for en patient, når koordinering mellem flere myndigheder kræves. Det kan sikre mere tid til det basale lægearbejde.

Digitale løsninger har et stort, uudnyttet potentiale. Først og fremmest ved at systemer taler sammen om udveksling af information mellem relevante myndigheder inden for og uden for sundhedssektoren samt med borgeren.

Derudover kan konsultationer, behandlinger og opfølgninger/overvågning gøres online, eller sundhedsteams med mobilt udstyr kan rykke ud til borgeren – enten hjemme hos borgeren eller via en “lægebus” til flere borgere i tyndt befolkede områder.  Vi har set en udvikling over flere år, hvor detailhandlen er rykket online fremfor i butikscentre. Noget tilsvarende vil kunne ske i sundhedssektoren.

Digitale løsninger, herunder kunstig intelligens, kan også bruges til planlægning af medarbejderkapacitet, kørselsruter, skrivning af journaler, diagnosticering, samkøring og analyser med udenlandske hospitalers databaser, værktøjer til tidlig opsporing af sygdomme og meget andet.

Klimaet skal også tænkes med. Med digitale og smarte løsninger skabes mulighed for at udføre de samme aktiviteter på en mere klimaneutral måde.

Det private
Samarbejde med det private er vigtigt her – både i forhold til at udvide kapaciteten, når det offentlige ikke kan følge med, og i form af tilskud, så pengene følger borgeren, hvor det giver mening.

Det private vil også spille en rolle i udviklingen af digitale løsninger, i tæt samarbejde med det offentlige. Det offentlige kan ikke have ekspertise på alle områder.

Tættere på borgeren og rettigheder
Det er væsentligt at formålet ikke kun er effektivisering, men også at få sundhedsvæsenet tættere på borgeren. Mere behandling i eget hjem og større involvering kan frigive ressourcer og sætte patienten i centrum.

Det skal også huskes, at digitale løsninger og kunstig intelligens ikke bare skal føre til, at alt kører på autopilot. Som med brugen af GPS: Man vænner sig til det og kan ikke finde vej, når den ikke virker.

Derudover skal datasikkerhed, GDPR og borgerrettigheder prioriteres ifm. digitale løsninger. Mulighederne er mange – men konsekvenserne kan også være omfattende, hvis arbejdet med data ikke foregår med respekt for de involverede borgere.

Prioritering
Alle fremtidige udfordringer kan ikke løses alene ved at optimere og digitalisere – det vil også være nødvendigt at prioritere. Dette er et område, der skal afgøres af politikere og ikke medarbejdere i sundhedsvæsenet.

Det kan være svære, men nødvendige valg, f.eks. at billigste, men stadig virksomme præparater vælges, og at behandlingsindsatser prioriteres ud fra “antal leveår for pengene”. Patientens alder og tilstand må også medregnes.

Der skal være respekt for sundhedsvæsenets knappe kapacitet. F.eks. bør der betales, hvis man udebliver fra konsultationer og behandlinger.

Dybest set handler det om at have fokus på det rigtige – på den rigtige måde.