Prioritering af det psykiske og trivsel
Især for børn og unge - herunder prioritering af forebyggelse og tidlige indsatser.
Psykiatrien er et underprioriteret område, som der skal gøres noget ved. Vi bliver bedre og bedre til at behandle inden for det somatiske område, samtidig med at vi oplever flere med udfordringer inden for det mentale – særligt børn og unge. Det medfører tabte ressourcer for samfundet. Det er alvorligt. Måske mere, end man tror.
Jeg har selv familie, som har oplevet rod i forløb og alenlange ventelister. Der skal sættes ind for at nedbringe ventelisterne og defineres patientrettigheder, som det ses inden for f.eks. kræftområdet.
Det private
Det private skal ses som en del af løsningen, så den enkelte kan tage pengene med, når det offentlige ikke har kapacitet. Som det er nu, har dem med ressourcer råd til at betale selv eller via forsikring. At bruge det private kan være social ansvarlighed.
I forhold til det somatiske er det et område, der ikke kræver samme investering i omfattende udstyr, så det gælder om at få flere private aktører på banen – for alles skyld. Ligesom digitale løsninger, f.eks. online-konsultationer, er lettere, når fysisk interaktion og udstyr er mindre påkrævet.
Øgede kompetencer og forståelse
Det skal være lettere at navigere og finde rette behandling og behandlingssteder. Da de underliggende årsager kan være mange, kan det være svært at finde ud af, hvor man skal sætte ind. Det kræver ekstra kompetencer hos bl.a. praktiserende læger såvel som sagsbehandlere i kommunen, så den enkelte og pårørende får rette vejledning.
Dog er det afgørende at passe på ikke at sygeliggøre det normale og at huske incitamenter til at tro på egen indsats. Det er vigtigt at skelne mellem mistrivsel og psykisk sygdom. Vi skal som samfund og familie skabe rammerne for ikke blot et tåleligt liv, men også et trygt liv. Men man skal også lære at tåle. Livet består af både medgang og modgang.
Elementer, der skaber trivsel, er fællesskaber, fritidsaktiviteter og motion samt et balanceret digitalt liv.
Forebyggelse og tidlig indsats
En større indsats inden for forebyggelse kan spare samfundet for store omkostninger til behandling – og bidrage til, at flere trives bedre. Hertil kommer, hvad der kan spares menneskeligt og forbedres gennem rettidig indsats.
Dette gælder især inden for det mentale område, hvor rettidig indsats, kan sikre, at visse udfordringer ikke udvikler sig til reel psykisk sygdom. Det kræver de rette kompetencer og det rette samarbejde hos relevante myndigheder – ikke kun i sundhedsvæsenet og kommunen, men også i skolen og på arbejdspladser. Åbenhed, forståelse og at nedbryde tabuer er også vigtigt.
Private såvel som offentlige arbejdspladser vil spille en vigtig rolle i indsatser, der forebygger og afhjælper f.eks. stress, før det evt. udvikler sig til depression eller andet.