Højere prioritering af forebyggelse
Forebyggelse bør prioriteres højere – ikke kun inden for psykiatrien. Det handler også om indsatser fra sundhedssektoren og andre offentlige myndigheder for at tilskynde borgerne til at leve et sundt liv eller leve bedre med de skavanker, man allerede har. Det gælder både den unge, som har brug for vejledning, kronikeren og den ældre.

Forebyggelse kan også omfatte værktøjer, herunder digitale, samt indsatser til tidligere opsporing af sygdomme eller forskning i, hvordan sygdomme kan undgås eller behandles.

Det kan være svært at måle sådanne indsatser, men vi har ikke råd til at lade være.

Frit valg, patientrettigheder og brug af det private
At kunne vælge, hvor man vil behandles, og at det private bruges meget mere, handler ikke om ulighed, men om tryghed og sund fornuft, hvis ventelister kan bekæmpes. Pengene skal følge med fra det offentlige. Derved sikres adgang til tilbud for alle – og ikke kun for dem, som kan betale, mens andre venter i det offentlige, hvor der ikke altid er kapacitet.

Det vil også være en måde at sikre patientrettigheder. Patientrettigheder kan godt anvendes bredere, end det gøres i dag.

Det private kan også bruges til smarte løsninger og digitale værktøjer, hvor det offentlige ikke har ekspertisen.

Et sundhedsvæsen tættere på borgeren
Egen læge skal i højere grad være tovholder på forløb, som strækker sig over længere tid og flere behandlingssteder. Det skal ikke være (svage) borgere, som er overladt til selv at navigere i et kompliceret system. Hvis det ikke er lægen selv, kan det være andet personale, som har denne opgave. Det kan i sidste ende både medføre menneskelige og økonomiske besparelser.

Derfor skal der også sikres en ligelig fordeling af læger i landet samt færre patienter til læger med mange kronikere og multisyge. Forbedringer skal sikres, ikke kun i områder af Sjælland, hvor sådanne problematikker er kendte, men også i dele af København, hvor det også forekommer.

Sikkerhed og tryghed for medarbejderen
Medarbejderne i sundhedssektoren skal ikke glemmes. Ligesom de skal udvise fleksibilitet i forhold til at gøre det rigtige for borgerne, skal de også have mulighed for faglig udvikling og ikke tvinges til at flyttes rundt.

Sikkerhed skal være i højsædet – særligt på steder, hvor der kan være farlige patienter eller udefrakommende, som kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Det skal være lettere at sætte scannere, metaldetektorer og lignende op – eller give mulighed for, at tasker f.eks. må undersøges.